Supersygehus skal være CO2-neutralt

Fyns kommende supersygehus i Odense skal være bæredygtigt og CO2-neutralt. Det vil give helt nye muligheder for erhvervslivet, mener Region Syddanmark.

- Vi skal mødes med alle de parter, der kan have interesse i det CO2-neutrale sygehusbyggeri. Måske kan det betyde et nyt industrieventyr for de virksomheder, der kan være med til at løse den her opgave, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Det nye Odense Universitetshospital skal bygges i det sydlige Odense tæt på motorvejen og Syddansk Universitet, og det skal stå klar om 10 år.

Det bliver cirka 250.000 kvadratmeter stort og skal afløse det nuværende Odense Universitetshospital, der ligger i centrum af byen.
Region Syddanmark har inviteret til møde på tirsdag om det miljørigtige byggeri og interessen for at deltage har været så stor at alle pladser til arrangementet er besat.

Oversigt

    Oversigt