I det fynske folks tjeneste

Susanne Bier: Det største jeg har oplevet

En Oscar-statuette kan åbne mange døre, men Susanne Bier har ingen planer om at få fast base i Hollywood.

En Oscar-statuette kan åbne mange døre, men Susanne Bier har ingen planer om at få fast base i Hollywood.

Susanne Bier gik hele vejen og fik brug for sin takketale, da hendes film "Hævnen" natten til mandag blev hædret med verdens største filmpris, Oscaren.

Den danske filminstruktør lægger da heller ikke skjul på, at oplevelsen i det berømte Kodak Theatre er noget af det største, der er overgået hende.

- Det her betyder enormt meget for mig, og det er det største, jeg har oplevet i min karriere. Der findes ikke noget, som overgår verdens største filmpris, siger Susanne Bier til Ritzau.

"Hævnen" er den kun tredje danske film, der vinder en Oscar for bedste ikke engelsksprogede film. Tidligere har Gabriel Axels "Babettes gæstebud" og Bille Augusts "Pelle Erobreren" gjort det samme.

Prisen er ikke kun er en cadeau til filmen og til hende selv som instruktør, men i lige så høj grad en triumf for dansk film, mener Susanne Bier.

- Det er en pris, som dansk film skal være stolt af. Tænk engang, vi er altså kun fem millioner mennesker, og i mange, langt større lande ville de have været lykkelige for at få denne pris, siger Susanne Bier.

Den danske Oscar-vinder er bevidst om, at Oscar-prisen kan åbne nye døre for hende i USA, hvor hun allerede har lavet én spillefilm, "Things we lost in the Fire".

Men hun har ingen planer om at få mere eller mindre fast base i Hollywood.

- Hør engang, jeg har vundet den her pris for en dansk film. Jeg er glad for at arbejde i Danmark, men jeg vil meget gerne prøve at lave flere spillefilm på engelsk, hvis mulighederne byder sig, siger Susanne Bier.

Susanne Bier og "Hævnen" vandt for nylig Golden Globe, som betragtes som den næstfornemmeste filmpris. Bier var også nomineret til en Oscar i 2007 for "Efter brylluppet", men blev slået på målstregen.

Natten til mandag blev hævnens time.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.