Susanne Bier filmer på Fyn

Filminstruktøren Susanne Biers næste drama, En Chance Til, med en stjernebesat rolleliste bliver optaget på Sydfyn.

Susanne Biers seneste danske drama, Hævnen, som blev optaget på Langeland og Sydfyn, indbragte hende en Oscar.

Næste danske drama fra succes-instruktøren og Zentropa bliver En Chance Til, der takket være en investering fra FilmFyn skal optages på Sydfyn.

Optagelserne er planlagt til perioden 18. november 2013 til 16 januar 2014.

Filmen ventes at få premiere i efteråret 2014.

Hovedrollen i filmen spilles af Nikolaj Coster-Waldaus, som dermed har hovedrollen i en dansk spillefilm for første gang i 10 år.

De øvrige roller bliver offentliggjort senere, men ifølge FilmFyn bliver listen fyldt med stjernestøv.

En Chance Til behandler spørgsmålet om, hvor langt anstændige mennesker er villige til at gå, når tragedie udvisker grænsen mellem ret og uret.

Oversigt

    Oversigt