I det fynske folks tjeneste

Sushirestauratør skal betale over kvart million tilbage

Ejeren af Zen Sushi i Odense er dømt til at betale over 250.000 kroner tilbage til to bulgarer, han udbetalte for lidt i løn.

Ejeren af restaurant Zen Sushi i Odense skal af med over 250.000 kroner til to bulgarerske ansatte, som han snød for løn.

Det har retten i Odense torsdag afgjort, skriver Fagbladet 3F.

Restauratøren skal inden for 14 dage betale 134.042,19 kroner til den ene bulgarer. Og han skal betale 70.375 kroner til den anden. Oveni kommer en regning på 47.490 kroner i sagsomkostninger til 3F.

- Beløbene er lidt mindre, end vi havde krævet. Men det er dejligt, at vi vinder sagen. Det havde jeg også forventet, siger Regnar Hansen, faglig sekretær i 3F Odense GOPS.

De to bulgarere fik ingen lønsedler, og lønnen blev udbetalt i kontanter. Desuden var der rod i feriepengene og fejl i deres kontrakter.

Ved du noget? Så send os et tip