Flere skal i arbejde - men ingen gider at gøre rent

Som led i Regeringes reformudspil skal flere i arbejde. Også de ufaglærte. Men det er svært at rekruttere folk til at gøre rent.

Tirsdag formiddag gik statsminister Mette Frederiksen (S) på talerstolen i Statsministeriet og præsenterede regeringens reformudspil "Danmark kan mere I". 

En del af udspillet handler om, at flere skal bidrage til fællesskabet. Dem, der står uden for arbejdsmarkedet, skal i arbejde. Både faglærte og ufaglærte.

Onsdag er der ifølge jobportalen Jobindex 1.626 ledige job på Fyn. Men selvom man står uden et arbejde, er det ikke alle brancher, der har lige let ved at tiltrække ny arbejdskraft.

quote - Nogle siger nej tak, hvis de ikke kan få mere i løn, og lønnen er det første, de spørger til i stedet for at spørge til jobbet

Gitte Lund

Et survey lavet af De Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn (RAR Fyn) viser, at rengøringsbranchen har sværest ved at rekruttere nye medarbejdere.

I RAR Fyns survey fra juni 2021 over stillinger med stor jobomsætning kan man læse, at rengøringsassistenter har den højeste forgæves rekrutteringsrate på 44 procent.

Aldrig oplevet noget lignende

Gitte Lund, der har rengøringsfirmaet Pure Erhvervsrengøring i Odense, kender alt til problemet med at rekruttere folk til rengøringsbranchen.

Hun beskæftiger 38 medarbejdere, og lige nu leder hun efter to nye medarbejdere, men det er op ad bakke at få kvalificeret arbejdskraft, siger hun.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Gitte Lund og fortsætter:

- Nogle siger nej tak, hvis de ikke kan få mere i løn, og lønnen er det første, de spørger til i stedet for at spørge til jobbet.

Det frustrerer Gitte Lund, at det kan være så svært at besætte to stillinger, for hun har gjort meget for at få folk til at arbejde for sig.

- Jeg har prøvet virkelig meget. Jeg har prøvet vikarbureauer, headhuntere, og jeg har haft en jobannonce liggende på Jobnet i en måneds tid, men jeg har ikke fået én eneste henvendelse, siger Gitte Lund.

Corona-podere har skævvredet markedet

Coronapandemien har været hård ved de private erhvervsdrivende, mener Gitte Lund, der oplever, at de høje lønninger, det offentlige har betalt til mennesker, der har været ansat som podere, har skabt et urealistisk højt krav til løn.

quote - Jeg kan jo ikke bare forlange mere for rengøring hos mine kunder, fordi mine ansatte vil have mere i løn

Gitte Lund

Pure Erhvervsrengøring giver ifølge Gitte Lund løn efter overenskomsten og betaler fra 135 kroner i timen og op, alt efter kvalifikation.

Når folk forlanger 200 kroner i timen for et rengøringsjob, må Gitte Lund melde pas.

- Jeg kan jo ikke bare forlange mere for rengøring hos mine kunder, fordi mine ansatte vil have mere i løn. Og det er jo ikke kun i min branche, det er jo også restaurationer og andre private virksomheder, siger hun.

Dagpengesatsen skal ned

Ifølge Gitte Lund skal det offentlig tage mere ansvar, for at det skal lykkes med at få flere i arbejde.

Hun har måttet sige nej til nye kunder, fordi hun ikke kan skaffe det nødvendige personale til opgaven.

Hvad synes du, man skal gøre?

- Man kunne sætte dagpengesatsen ned. Og så synes jeg, det offentlige bør stille nogle større krav til ledige. Det er for dårligt, at man har tilbudt så høj en løn til podere, for det undergraver det private erhvervsliv, siger hun.

TV 2 Fyn har talt med flere andre rengøringsfirmaer på Fyn. Flere firmaer mener det samme som Gitte Lund, mens andre siger, at de ikke oplever problemet. De andre firmaer har ikke ønsket at medvirke til denne artikel.

Herunder kan du se tabellen fra RAR Fyn:

StillingForgæves rekrutteringsrateAntal forgæves rekruttteringer
butiksassistent10%90
social- og sundhedshjælper19%100
folkeskolelærer3%10
kontorassistent17%110
lager- og logistikmedarbejder28%160
pædagogmedhjælper14%50
rengøringsassistent44%760
handicaphjælper42%110
social- og sundhedsassistent27%370
elektriker5%30
sygeplejerske30%130
chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel0%0
salgskonsulent4%10
kok9%30
bogholder33%90
socialrådgiver0%0
pædagog17%110
læge31%40
bogholderi- og regnskabsassistent18%60
akademisk medarbejder15%20
projektleder19%20
sygehuslæge0%0
klinikassistent18%0
programmør og systemudvikler20%40
psykolog10%0
maskiningeniør8%10
jurist27%10
marketingmedarbejder21%20
it-konsulent6%0
socialpædagog19%40
RAR Fyn