I det fynske folks tjeneste

Svar på cykelquizzen

Spørgsmål 1

Du har arvet din mormors lækre retro-cykel. Er du klar til at indtage cykelstierne?

Korrekt svar: 

Nej, der mangler mindst én siderefleks, inden jeg kan cykle.

Uddybning: 

Ifølge lovgivningen skal din cykel være udstyret med en rød refleks bagpå, en hvid refleks foranto pedalreflekser og én gul eller hvid refleks, som er synlig fra siden. Dine reflekser skal være gule, røde eller hvide.


Spørgsmål 2: 

Du skal dreje til højre i rundkørslen, og der er ingen cyklister eller biler bag dig. Hvad gør du?

Korrekt svar:

Jeg signalerer, at jeg drejer til højre ved at række højre arm ud.

Uddybning: 

Som cyklist skal du altid give signal, hvis du drejer eller stopper op. Politiet er i sin gode ret til at give dig en bøde på 700 kroner, hvis du ikke giver signal. 


Spørgsmål 3:

Du cykler ind i en hastigheds-zone, hvor der kun må køres 30 km/t. Du er lynhurtig på din nye mormor-bike, men må du gerne overskride hastighedsgrænsen?

Korrekt svar:

Ja. Det anbefales godt nok, at jeg kører 30 km/t., men faktisk må jeg køre op til 50 km/t., hvis jeg kører efter forholdene.

Uddybning: 

Hvis det havde været en hastighedsgrænse (et rødt og hvidt skilt), skulle du holde dig under den hastighed. Dette er dog en fartdæmpningszone, som er en anbefaling, men ikke en decideret lovpligtig maxgrænse.


Spørgsmål 4

Du skal ligeud, men der kommer en bil snigende fra højre side. Hvad gør du?

Korrekt svar:

Jeg holder tilbage for bilen, så den kan køre frem.

Uddybning: 

Det, vi har med at gøre her er højre vigepligt - som også gælder, når du er cyklist. Ved højrevigepligt skal du holde tilbage for alle kørende fra højre og sikre dig at kørende der kommer fra venstre side kan og vil holde tilbage for dig.


Spørgsmål 5:

Du trækker din mobil op af lommen for lige at tjekke dagens nyheder. Desværre bliver du afsløret af politibilen på den anden side af vejen. Hvordan bliver du straffet?

Korrekt svar:

Jeg får en bøde på 1000 kr. for at cykle med mobil i hånden.

Uddybning: 

Udover, at det naturligvis kan være livsfarligt for dig og dine medtrafikanter at kigge på din telefon, mens du cykler. Det koster 1.000 kroner i bødetakst at cykle med mobilen, hvis du bliver fanget af politiet. 


Spørgsmål 6: 

Du er på vej ud i krydset og vil gerne dreje til venstre hurtigst muligt. Hvad gør du?  

Korrekt svar:

Jeg kører lige over i krydset. Jeg orienterer mig, og hvis der er frit til at dreje til venstre, drejer jeg, ligesom en bil ville gøre det.

Uddybning: 

Denne regel er ikke én alle cyklister nødvendigvis kender til. Hvis du skal svinge til venstre i et kryds, er det ikke forkert at cykle lige over og derefter vente med at køre modsat, til der blive grønt i modsatte retning.

Men ifølge Færdselslovens paragraf 49, stk. tre må du gerne fuldføre dit venstresving, hvis det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel. Det vil sige, at du cykler lige over i krydset - laver et lille orienteringsstop - og cykler til venstre, for rødt, hvis der ikke er noget trafik. 


Spørgsmål 7:

Du vil gerne over på cykelstien på den anden side af fodgængeroverfeltet. Hvad gør du?

Korrekt svar:

Jeg står af cyklen og trækker over fodgængeroverfeltet.

Uddybning: 

Som nævnet så fint fortæller, skal man altid gå over et fodgængerfelt. 

Tilbage til cykelquizzen