Svedig, fynsk fredag - op til 30 grader

Det bliver fredag meget varmt og lummert på Fyn. DMI lover temperaturer op til 30 grader.

Meteorolog Jørgen Thomsen fra DMI siger til TV 2/FYN, at det i hvert fald bliver 27-28 grader, men at det lokalt kan komme op på 30 grader.
- Ud fra et sommersynspunkt bliver det et fint vejr, men det bliver lummervarmt. Nogle vil sige ulækkert varmt, fortæller han.

Han fortæller samtidig, at vi skal forvente en smule dis på himlen.
- Der vil ikke være en knaldhamrende blå himmel, siger han.

Lørdag ventes det alment set at blive 30 grader over hele Fyn og ikke kun lokalt.

Oversigt

    Oversigt