Rigspolitiet nævner ikke Svendborg i anbefaling om en ny politiskole

Står det til Rigspolitiet skal en ny vestdansk politiskole være nybygget, men hvis Folketinget vil placere den i eksisterende bygninger, anbefaler Rigspolitiet tre jyske byer.

Det vil sige, at politiet ikke ønsker at benytte en af de mange ejendomme, som forskellige kommuner har budt ind med.

Hvis Folketinget alligevel beslutter ikke at bygge nyt, så anbefaler Rigspolitiet, at den nye politiskole skal ligge i enten Vejle, Skanderborg eller Holstebro. Svendborg er altså ikke nævnt.

 

 

Det fremgår af Rigspolitiets anbefalinger, som TV 2 har gennemlæst.

Transporttiden til København er afgørende for, hvor en ny vestdansk politiskole kan ligge i Danmark. Det fremgår af et kort, som Rigspolitiet har udfærdiget. Den nye politiskole må maksimalt ligge to timers udrykningskørsel fra København.

Det betyder, at store dele af Nordjylland og Vestjylland er udelukket.

Den nye politiskole, skal ligge vest for Storebælt, og oprindeligt var 74 mulige placeringer i spil. I dag er der 18 kommuner, som stadig er med i opløbet.

Den nye politiskole skal imødekomme politiets fremtidige behov for at få uddannet flere politibetjente og hjælpe med at øge aktiviteten i udkantsdanmark.

Torsdag kom det frem, at den nye politiskole først bliver klar til nye elever i 2019 eller 2020. Det sagde justitsminister Søren Pind (V) i et interview med politiforbundets blad Dansk Politi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt