Svendborg får antiracistisk netværk

Svendborg har fået et antiracistisk netværk. En bred sammenslutning af politiske partier og ungdomspartier har stiftet netværket ARN-S.

Svendborg har haft mange små interessegrupper, der har kæmpet mod racisme og fremmedhad, men det er første gang, at der bliver lavet et formelt netværk.

- Det rigtigt positive ved oprettelsen af ARN i Svendborg er, at vi endelig har fået en samlet indsats mod racisme, fremmedhad og etnisk diskrimination her i byen. Det har der i lang tid været brug for, siger Charlie Krautwald fra ARN-S.

Svendborg har i de senere år været skueplads for sammenstød mellem højreorienterede grupper og så byens antiracister. Men fra ARN-S understreger man, at kampen mod racisme og fremmedhad vil blive ført med fredelige midler.

Oversigt

    Oversigt