Svendborg-firma bag DNA-slankekur

Næsten halvdelen af den voksne danske befolkning lider af overvægt. Nu lancerer et firma i Svendborg en kur der tager udgangspunkt i dit DNA.

Fremtidens slankekur starter i en lille maskine på et laboratorium. En spytklat analyserer dit DNA og skræddersyr en individuel kost og motionsplan

- Nu kan man pludselig få en personlig bedømmelse af, hvilken kost der er bedst for din krop, siger læge Lasse Hessel.

Bag slankekuren står blandt andet lægen Lasse Hessel. Han har opfundet femidomet og skrevet bogen Sund og slank, der er den bedst sælgende helsebog i Danmarkshistorien.

- Vi har et helt nyt koncept, hvor man får helt præcis besked på hvad ens krop kan tåle af madvarer og af motion, sigger Lasse Hessel.

Ingen mennesker har de samme gener og i følge Diet and Genes er den ideelle kost derfor forskellig fra person til person.

Genetisk slægtsforskning kan blive det næste værktøj for politiet, når det skal fange drab- og voldtægtsmænd.
Genetisk slægtsforskning kan blive det næste værktøj for politiet, når det skal fange drab- og voldtægtsmænd.
Foto: Arkivfoto

Den menneskelig arvemasse tæller omkring 23.000 gener. Men Diet and Genes finder frem til 16 gener der har indflydelse på fx stofskifte og muskelopbygning.

Ud fra hvordan de gener ser ud skræddersyr firmaet en kost- og motionsplan eller en DNA-diæt. Men selv om slankekuren bliver personlig og præcis er der ikke garanti for vægttab.

- Det her er ikke en mirakelkur, men hjælp til selvhjælp, siger Lasse Hessel.

47 procent overvægtige

47% procent af de voksne befolkning er i følge tal fra sundhedsstyrelsen overvægtige. I følge en læge der arbejder med slankekure kan DNA-diætens ankomst være rigtig godt nyt, hvis man gerne vil tabe sig.

- Jeg synes det er en kærkommen nyhed. Der er ufattelig mange slankekure, men det her er nyt og giver grobund for optimisme, siger læge Lasse Raabjerg fra Sage Nordic Privathospital.

En DNA-diæt koster det 2000 kroner.

Oversigt

    Oversigt