Svendborg forlænger med høje Höger

Også i de tre kommende sæsoner vil Svendborg Rabbits 225 centimeter høje basketball-spiller Ivan Höger være at finde hos sydfynboerne.

Dermed er tjekken udset til at være en af nøglepersonerne på holdet, der har store ambitioner i Basketligaen.

Ivan Höger har ifølge klubben sagt nej til et tilbud fra en klub i Qatar, der ellers ville have indbragt ham den nette sum af 100.000 US-dollars for en 1-årig kontrakt.

Udover de tre års kontrakt har parterne ifølge kontrakten option på yderligere to års forlængelse.

Ivan Höger har spillet basketball siden han var 17 år. Han skal nu i det nye år begynde på danskundervisning.

Oversigt

    Oversigt