I det fynske folks tjeneste

Svendborg: Forlig om byggeri på Jessens Mole

Foto: Tim Kildeborg / Fynske Medier

Tværsocialistisk Liste, Socialdemokraterne og SF har i dag indgået forlig med Venstre og Konservative om byggeriet på Jessens Mole.

Efter lang tids forhandling faldt der i dag et forlig på plads i sagen om et omstridt byggeri på Jessens Mole i Svendborg.

Efter borgerprotester og opolitisk tovtrækkeri er Tværsocialistisk Liste, Socialdemokraterne og SF nu mødtes i et forlig med Venstre og Konservative, der sikrer, at byggeriet nu kan komme i gang.

- Det er en god, bred aftale, der sikrer, at havnen kan udvikles, siger Bo Hansen (S) om aftalen.

De tre røde partier havde tre krav til byggeriet:

  • Bygningen må højest være 15 meter over terræn
  • Byggeprocenten på den øverste etage må højst være 38% - det må altså ikke være en firkantet terning.
  • Bagsiden af bygningen skal ses som en forside ind mod byen og skal derfor være indbydende at se på.

De to første er ikke blevet imødekommet, men forligsparterne er lykkes med at mødes på midten.

Byggeriet bliver nu 16 meter højt mod de oprindelige 17,65 meter, lige som bebyggelsesprocenten på den øverste etage bliver reduceret fra 75 procent til 45 procent.

Ved du noget? Så send os et tip