I det fynske folks tjeneste

Svendborg i top som feriested

Svendborg ligger på en andenplads blandt danske feriesteder, hvor turister har haft de bedste oplevelser.

Det viser en undersøgelse lavet af Videncenter for Kystturisme, der blev præsenteret på Kommunernes Landsforenings turismekonference d. 6. oktober 2014.

I undersøgelsen er turister blevet spurgt, hvordan de følte sig modtaget på feriestedet, om stedets service, om butikker og restauranters evne til at sælge, om den lokale befolkning og om afskeden med stedet.

På flere punkter scorer Svendborg topkarakterer og har en samlet score på 84,4% tilfredshed kun overgået af Stege/Møn med 84,5%.

Blandt andet ligger Svendborg på en delt førsteplads i vurderingen af lokalbefolkningens venlighed og hjælpsomhed sammen med Fanø og Vorupør-Klitmøller.

Se alle tallene her

Ved du noget? Så send os et tip