Svendborg igen nomineret til titlen som årets Idrætskommune

For andet år i træk er Svendborg med i opløbet om at blive kåret som årets Idrætskommune i Danmark.

Svendborg er nomineret for et forskningsprojekt med 1500 børn, der skal undersøg hvad mere idræt betyder for børns sundhed og trivsel. Samtidig er kommunen involveret i et projekt med senioridræt og har investeret penge i et stort idrætsanlæg på 85.000 kvadratmeter.

Det er Danmarks Idræts-Forbund, der kårer den kommune, som har gjort den største indsats for den lokale idræt i 2008. Prise bliver uddelt i Herning 10. januar 2009 og transmitteres direkte på DR 1. Vinderen får en pris på 200.000 kroner.

- De meget kvalificerede bud på at blive Årets idrætskommune 2008 bekræfter os i, at der er mange spændende og vigtige udviklinger i gang rundt omkring i landet. De nominerede kommuner Esbjerg, Svendborg og Gentofte er i flere tilfælde foregangskommuner på idrætsområdet. De tre kommuner gør meget for at idræt og bevægelse bliver en naturlig del af borgernes hverdag, og der er mange fine eksempler på samarbejde mellem skolerne og de lokale idrætsforeninger," siger Preben Staun, næstformand i DIF og medlem af dommerkomiteen.

Oversigt

    Oversigt