Svendborg på stort jordindkøb

Svendborg Kommune skrev i dag under på en aftale om at købe jord til stort byprojekt.

Svendborg Kommune køber nu den første del af arealet til den kommende Tankefuld-udstykning.

Det skete i dag onsdag, da borgmester Lars Erik Hornemann, Svendborg, og Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvidkilde, skrev under på skødet i forbindelse med købet af jorden.

Det er en jordhandel til 79,4 millioner kroner for 103,1 hektar jord af Hvidkilde Gods.

Millionhandlen indebærer at kommunen køber 57,6 hektar landbrugsjord og skoven Sofielund på 45,6 hektar.

Første spadestik i 2010

- Jeg er glad for købet. Det betyder, at vi nu har taget første skridt til et af de mest spændende og visionære byudviklingsprojekter i Danmark de kommende år, nemlig Tankefuld-bydelen i Svendborg, siger Lars Erik Hornemann.

Det første spadestik i det kommende Tankefuld-byudviklingsprojekt kan, hvis alt går efter planen, tages i foråret 2010.

- Jeg kunne have valgt at udstykke og udvikle min del af området selv, men er glad for at Hvidkilde-jorden kan være en del af kommunens planer. Det har været vigtigt for mig at finde en model der har kunnet skabe bred opbakning i byrådet, siger greve Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.

Kort over tankefuld

Tankefuld = Det orange område
Købt af Svendborg Kommune = Det røde område

Vis stort kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt