I det fynske folks tjeneste

Svendborg-politiker: Kritik af Langelands asylprojekt går for vidt

00:10

1 af 2

Langeland har fået masser af hug i den seneste tid; men får nu også ros - fra Svendborg.

Det er gruppeformanden for Socialdemokraterne i Svendborg Byråd, Bo Hansen, der mener, at kritikken af Langelands asylprojekt går for vidt.

- Langeland  Kommune er den eneste, man kan fordømme, for de var de eneste, der havde mod og empati til at tage imod de mennesker, der kom fra alverdens brændpunkter, da nøden var størst, siger Bo Hansen og tilføjer:

- Det er en national opgave at tage sig af de her mennesker, og man kan godt sige, at mange kommuner tænkte mere på friværdi end at hjælpe de mennesker, der har størst behov.

Han får opbakning af en af de frivillige på Asylcenter Lohals, Hanne Hamann:

- Jeg synes ikke, Langeland har fortjent det. Man skal tænke på det store arbejde, kommunen har lagt i det. For måneder tilbage tog allesammen hatten af for det store stykke arbejde, og så lige pludselig drukner det hele på et splitsekund. Det er sådan nogle dominobrikker, der bare vælter, siger Hanne Hamann.

Hun fremhæver, at blandt andet Asylcenter Lohals er et veldrevet center med gode resultater. Blandt de 80 beboere er Asma Muhd, som er glad for støtten, hun får på centret:

- Jeg går i skole og lærer dansk. Jeg er glad for Danmark.

Hanne Hamann mener, at den meget negative kritik blokerer for de mange gode resultater, som Asma Muhd er et eksempel på.

 

02:13

Opbakning til Langelands asylprojekt

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip