I det fynske folks tjeneste

Svendborg protesterer

Lørdag var store-protest-dag på Sydfyn. Akutgruppe Sydfyn protesterede i gamle veteranambulancer mod lukning af skadestue og akutberedskabet på sygehuset i Svendborg.

På ganske kort tid har akutgruppe Sydfyn samlet over 30.000 underskrifter ind.

Mellem 30.000 og 40.000 har skrevet under på, at de er imod Sundhedsstyrelsens ide om at nedlægge de små akutskadestuer.

- Selvfølgelig gør de mange underskrifter indtryk, og jeg kan godt forstå, at de kæmper for deres sygehus, siger Poul Erik Svendsen fra Region Syddanmark til TV 2/FYN, der dog ikke vil sige, om det får indflydelse på politikernes beslutning.

I dag forsøgte akutgruppen Sydfyn så ved en aktion fra Ærø via Langeland til Svendborg i veteranambulancer at gøre et sidste forsøg på at vise deres utilfredshed.

Læs mere her på Akutgruppens hjemmeside