Svendborg Rabbits vinder DM-bronze

For første gang i fire år var der medaljer til Svendborg Rabbits. Holdet vandt mandag aften bronzen med en hjemmesejr over SISU.

Svendborg Rabbits og de godt 1.400 sydfynske basketfans fik det, de kom efter - sejr og medaljer.

Mandag aften skulle Rabbits spille sæsonens sidste kamp, da de på hjemmebane tog imod SISU fra Gentofte i kampen om at slutte sæsonen af med en sejr, en optur og et sæt medaljer.

Og det blev sydfynboerne, der kunne juble.

Med en sejr på 87-72 trak Svendborg Rabbits det længste strå og kunne lade sig tiljuble af de omkring 1.400 fremmødte basketfans, der kunne se Rabbits få medaljer for første gang i fire år.

Kampens topscorer blev Rabbits-profilen Harding Nana, der scorede 20 point.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Kampen i tal

 

Oversigt

    Oversigt