Det skriver DR.dk/fyn.
I et brev til bestyrelsen skriver Svendborgs nuværende borgmester, Lars Erik Hornemann (V) og den kommende borgmester, Curt Sørensen (S), at lukningen vil forringe områdets udviklings- og vækstmuligheder markant. Svendborg Kommune opfordrer samtidig Regionsrådet til at gøre indsigelse mod beslutningen.
Regionsrådet kan dog kun i et høringssvar kritisere beslutningen, men har ikke nogen formel ret til at stoppe beslutningen. Det kan undervisningsministeren dog gøre.
Bestyrelsen hos University College Lillebælt besluttede i tirsdags, at Skårup Seminarium skal lukke - og at de studerende fremover skal studere i Odense. Bestyrelsen begrunder blandt andet beslutningen med, at seminariet i Skårup ikke lan løbe rundt økonomisk set - og at det er bedst for hele regionen, hvis seminariet lukker.