Svendborg smider for meget affald ud

Om Få år skal svendborgenserne genanvende dobbelt så meget husholdningsaffald som i dag. Derfor inviterer kommunen nu borgerne til at komme med ideer til, hvordan man når målet.

I 2022 skal halvdelen af affaldet fra husholdningen genanvendes, kræver regeringens nye ressourcestrategi.

Det stiller krav til svendborgenserne, som i dag brænder tre fjerdele af affaldet af, i stedet for for at sortere det til genanvendelse.

Svendborg Kommune og Vand og Affald inviterer derfor til debat- og informationsmøde for at få de bedste ideer til, hvordan affaldsordningen kan organiseres, så målet om 50 procent genanvendelse kan opnås.

De input, der kommer på mødet, bliver brugt som inspiration til udformningen af kommunens nye affaldsplan.

- Alle skal fremover bidrage med at sortere mere end vi gør i dag, siger driftsleder Finn Kallehauge fra Vand og Affald, som er åben for, hvordan den nye affaldsordning kan organiseres.

- Det kan være, sorteringen skal foregå ved den enkelte husstand, ved forskellige opsamlingssteder i kommunen eller på genbrugsstationen. Vi kigger på alle muligheder.

Mødet foregår den 18. november klokken 16 - 19 på Ryttermarken 21, og man kan tilmelde sig på mail post@vandogaffald.dk senest fredag den 14. november.

Oversigt

    Oversigt