I det fynske folks tjeneste

Svendborg Sparekasse skal have ny direktør

Bestyrelsen for Svendborg Sparekasse skal på jagt efter en ny direktør. Svend Erik Kracht går på pension til juni næste år.

Svend Erik Kracht har været direktør i Svendborg Sparekasse siden 1991. Han fylder 65 år til juni og benytter sig derfor af sin mulighed for at gå på pension.

- Bestyrelsen vil nu igangsætte en proces med henblik på at finde en ny direktør til tiltrædelse i foråret 2012, oplyser bestyrelsesformand Arne Knudsen.

Svend Erik Kracht har i alt været direktør i mere end 30 år i den finansielle sektor.

- I Svendborg Sparekasse er vi godt rustet til at imødekomme de nye krav, idet vi har en meget stor egenkapital, og vor likviditet er ligeledes meget flot med et indlån, som er pænt større end vort udlån, siger Svend Erik Kracht.

Ved du noget? Så send os et tip