Svendborg-spiller testet i Brøndby

Den kun 17-årige FC Svendborg-angriber Walid Farhan er i denne uge til prøvetræning hos Brøndby.

Walid Farhan er næsten lige skiftet fra FC Fyn til FC Svendborg, men det kan måske gå hen og blive et kort bekendtskab.
 
Lige nu er det unge talent til prøvetræning hos ligaklubben Brøndby, men det tager de roligt i hans sydfynske klub.

- Det er vi åbne for, hvis det er. Det er en kalkuleret risiko, som vi er opmærksomme på, men lad os nu vente og se, hvad det bliver til, siger sportschef i FC Svendborg, René Sundstrøm, til bold.dk.

Oversigt

    Oversigt