Svendborg Station klar til brug

Går alt efter planen kører der igen tog til Svendborg Station fra 28. januar. Sporarbejde, der oprindelig skulle have varet omkring en uges tid kom til at tage 3/4 år på grund af arkæologiske udgravninger.

Svendborg Station blev lukket i maj 2007 for at Banedanmark kunne fjerne nogle gamle rangerspor og omlægge andre spor.

Arbejdet betød desuden lukning af baneoverskæringerne ved Frederiksgade og Brogade og etablering af en nødperron, hvor de rejsende steg på og af toget.

Men kort efter arbejdet gik igang fandt arkæologer rester af en klosterbygning fra middelalderen og stoppede sporarbejdet.

Det har udsat arbejdet i næsten 3/4 år, fordi hele området skulle genetableres efter arkæologernes gennemgravning.

Men afslutningen af arbejdet nærmer sig, og håbet er at kunne genåbne Svendborg Station d. 28. januar, oplyser Marianne Rasmussen fra Banedanmark.

Inden togene får lov til at køre helt frem til stationen skal sikringssystemer som signaler og overgangsbomme dog testes, men Banedanmark håber ikke der kommer yderligere forsinkelser.

Oversigt

    Oversigt