Svendborg Sygehus fik varer fra lukket firma

Fødevarevirksomheden Nordic Ingredients har før Fødevarestyrelsens lukning af firmaet leveret produkter til 11 sygehuse og plejehjem blandt dem sygehuset i Svendborg.

Onsdag lukkede Fødevarerejseholdet Randers-virksomheden Nordic Ingredients for grove overtrædelser af styrelsens hygiejneregler.

Blandt andet er dele af virksomhedens produkter blevet produceret i en betonblender.

Her er en liste over de 11 sygehuse og plejehjem, der har benyttet sig af virksomhedens produkter:

* Hospitalskøkkenet OUH/Svendborg Sygehus, 5000 Odense C

* Roskilde Madservice, 4000 Roskilde

* Centralkøkkenet AUH SYD, 9100 Aalborg

* Områdecenter Rosenvænget, 8930 Randers NØ

* Pegasus Bo & Aktiv, 5650 Faaborg

* Holmbohjemmet, 6950 Ringkøbing

* Plejecenter Sjælsø, 3460 Birkerød

* Løjt Ældrecenter, 6200 Aabenraa

* Sygehus Vendsyssel/Køkkenet, 9800 Hjørring

* Dalsmark Plejehjem, 6300 Graasten

* Åkanden Køkkenet, 6880 Tarm

Kilder: Fødevarestyrelsen

Klamt

Fødevarestyrelsens Rejsehold har under et kontrolbesøg hos fødevarevirksomheden Nordic Ingredients konkluderet, at virksomheden har produceret mad, der er blevet blandet i en beskidt betonblander.

* Virksomheden brugte en cementblander til at producere fødevarer.

* Både virksomhedens produktionslokaler og produktionsudstyr var beskidte og uhygiejniske, og bar præg af ikke at være rengjort jævnligt.

* Produkterne er tilvirket under uhygiejniske forhold, hvorfor det ikke kan udelukkes, at de kan indeholde sygdomsfremkaldende organismer.

* Virksomheden er ikke registreret som fødevarevirksomhed, hvilket strider mod reglerne.

* Virksomheden har ikke noget egenkontrolprogram, hvilket strider mod reglerne.

* Virksomheden blev lukket på stedet og fik påbud om at underrette deres kunder og tilbagetrække alle solgte varer.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Oversigt

    Oversigt