Svendborg vil sende plastaffald til Kina

Svendborg vil sende kommunens plastaffald til Kina. Det er en smart fidus, både for pengepungen og for miljøet, mener tilhængerne, men oppositionen er skeptisk.

Århus-virksomheden Okon forsøger at vinde indpas på det danske genbrugsplastic-marked, men fordi forarbejdningen sker i Kina, er mange kommuner skeptiske - og også i Svendborg.

- Er det ordentlige arbejdsforhold, arbejdsmiljø, arbejdstid, siger Jesper Kiel, Medl., Teknik- og Miljøudv., Svendborg, Enh.l.

Svendborg kan spare 130.000 kroner om året - men ifølge Jesper Kiel er det mere de etiske overvejelser der er vigtige - så en kommune ikke bare dumper sit skrald på den anden side af jordkloden - ude af syne. Jesper Kiel vil sikre sig ordnede forhold også for kineserne.

- Der her materiale skal ikke bare brændes og blive til forurening. Det skal simpelthen hen blive til ny plast. Derfor sender vi det Kina, siger Frank Kjerstein Sørensen, adm. direktør, OKON, Århus

Det er arbejdslønningerne der gør hele forskellen - 4000 kroner koster en erfaren kemiingeniør i Kina, og dem der sorterer plasticen koster 1400 om måneden. Og det hele foregår under ordnede forhold, siger Frank Kjerstein Sørensen.

Oversigt

    Oversigt