I det fynske folks tjeneste

Svendborgbanen ramt af driftstop

Togene mellem Odense og Svendborg måtte onsdag morgen aflyses i flere timer. DSB havde problemer med fjernstyringscentraler, og det betød at de rejsende mellem Svendborg og Odense blev kørt med busser.

-

Togene mellem Odense og Svendborg måtte onsdag morgen aflyses i flere timer. DSB havde problemer med fjernstyringscentraler, og det betød at de rejsende mellem Svendborg og Odense blev fragtet med busser.


Fra klokken 6.13 onsdag morgen og til klokken 8.20 var al togtrafik mellem Odense og Svendborg indstillet. Årsagen til togstoppet skyldes, at der på  Fyn og i Syd- og Østjylland var problemer med fjernstyringen.


Forsinkelser i formiddag 
På Stenstrup og Kværndrup stationer måtte passsagererne vente i op til en time før de blev hentet af DSB-busser. I alt indsatte DSB fire busser for at hjælpe de nødstedte passagerer.


I følge områdechef Ole Sørensen fra DSB begyndte togene kl. 8.20 igen at køre normalt på strækningen. DSB kan dog ikke udelukke at togtrafikken vil være ramt af store forsinkelser i løbet af formiddagen.