I det fynske folks tjeneste

Svendborgs nye borgmester frasiger sig honorarer

Bo Hansen vil ikke have honorarer fra bestyrelsesposter, som ligger udover hans faste løn som borgmester.

00:41

Bo Hansen (S) blev valgt som borgmester i Svendborg Kommune i november 2017. Video: Jonas Mattsson

Den nye borgmester i Svendborg, Bo Hansen (S), har meddelt, at han siger nej tak til løn for bestyrelsesarbejde, når han nu har sat sig i borgmesterstolen. 

- Jeg frasiger mig honorarer fra bestyrelsesposter, som ligger udover den faste borgmesterløn, skriver Bo Hansen på sin facebookprofil.  

- Efter lønstigningen i den seneste periode får borgmesteren i Svendborg et flot vederlag for indsatsen, forklarer han.

Så meget får Svendborgs borgmester i løn

En borgmesters løn afhænger af, hvor mange indbyggere der er i kommunen. I en kommune på størrelse med Svendborg fik borgmesteren 737.906 kroner i 2016.

Landets borgmestre fik i 2016 en lønstigning på 31,4 procent, så Bo Hansen får knap en million kroner om året for at være borgmester.  

Derudover kan en borgmester hente en række ekstra honorarer ved bestyrelsesposter. På nuværende tidspunkt har Bo Hansen én bestyrelsespost. 

Derfor siger borgmesteren nej

I et interview med TV 2/Fyn forklarer borgmesteren, hvorfor han frasiger sig honorarerne.

Læs også LA-profiler siger nej til DF's udgangsforbud for unge i Vollsmose

- Lønnen, jeg får som borgmester, er ret god. Derfor har jeg besluttet, at de bestyrelseshonorarer, som følger med i de lokale bestyrelser, som jeg bliver udpeget til, vil jeg frasige mig, siger Bo Hansen.

- Vederlagskommissionen lagde netop til, at politikernes løn og især borgmestrenes steg med 31 procent, så var det en del af det, forklarer Svendborgs nye borgmester.

 

Bo Hansen satte sig officielt i borgmesterstolen i Svendborg efter nytår.