Svendborgs socialdirektør går af

Socialdirektør Jytte Brandi har besluttet at fratræde sin stilling allerede om en uge. Der sker efter, at hun ikke er blevet udnævnt til socialdirektør i Ny Svendborg Kommune.

I følge Fyens Stiftstidende onsdag koster det Svendborg Kommune omkring tre millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse.

Jytte Brandi har været en markant socialdirektør i 12 år.

Ansatte vrede

Fællestillidsrepræsentanten for de 1200 FOA-ansatte i Svendborg, Birthe Holm Kristensen, fortæller, at hun møder stor utilfredshed blandt medlemmer over, at Jytte Brandi er blevet vraget til stillingen som socialdirektør i den nye kommune.

Ny socialdirektør bliver Claus Sørensen, der er nuværende vicedirektør i Fyns Amts handicapafdeling.

Oversigt

    Oversigt