Svendborgskole underviser i privatøkonomi

I de seneste tre dage har 150 førsteårs-elever på Svendborg Erhvervsskole lagt budgetter, snakket forskellige typer lån og forholdt sig til, at de i medierne bliver fremstillet som økonomiske analfabeter

.- Det er de nu ikke, men vi har engeneration af unge, som bliver udsat for et ekstremt pres fra både reklamer og låneudbydere. Vi forsøger at klæde dem lidt bedre på, siger lektor Jan Nielsen, til Fyens Stiftstidende.

Han mener, at styring af privatøkonomi i højere grad end i dag bør
integreres i undervisningen.

- Vi skal lære dem at analysere et virksomhedsregnskab, samtidig med at deres egen økonomi måske sejler, siger han.

Politisk interesse

Uddannelsesordførerne Christine Antorini (S) og Marlene Harpsøe (DF), bakker op om initiativet.

- Det er helt oplagt, at privatøkonomi også skal ind i folkeskolens ældste klasser - ikke som et decideret fag, men vi ved, at de store børn ved rystende lidt om økonomi, så det er en rigtig god måde at gøre fag som matematik og samfundsfag konkrete på, siger Christine Antorini.

På handelsuddannelserne mener hun, man skal overveje at lave et decideret forbrugerfag, hvor privatøkonomi er en del af det.

Marlene Harpsøe (DF) kan tilslutte sig, at privatøkonomi bliver en naturlig del af matematikundervisningen i folkeskolen, og hun kalder det "en interessant idé" at gøre det til en del af pensum på handelsuddannelser.

Hun vil gå til undervisningsministeren med forslaget.

Oversigt

    Oversigt