Svendborgskolen lukker

3F har besluttet at lukke deres kursusejendom Svendborgskolen. 35 mister jobbet. De ansatte er rystede.  

- Det var en svær beslutning, fordi der er mange følelser blandet ind. Derfor er jeg glad for, at afstemningen i hovedbestyrelsen var enstemmig, siger næstformand i 3F, Jane Korczak.

Lukningen sker, fordi 3F har overkapacitet, når det gælder kursuskapaciteter. En af begrundelserne for at skille sig af med netop Svendborgskolen er, at ejendommen har brug for renovering, hvis den skal leve op til den standard, man i dag stiller til en forbundsskole.

Folk er rystede

- Folk er rystede, og nu må vi simpelthen arbejde for, at få folk i arbejde andre steder, lyder det fra forstander af Svendborgskolen, Jens Peter Jensen. Han understreger, at der på ingen måde har været kritik at personalet.

Kursuscenteret sættes til salg og lukkes med udgangen af 2006. De 35 berørte er køkkenpersonale, rengøring, pedelgruppe og administration. 

3F's kursusaktiviteter vil fra 2007 være koncentreret på to skoler: Langsøhus i Silkeborg og Smålandshavet i Karrebæksminde syd for Næstved.

Oversigt

    Oversigt