Svendborgsundbroen atter åben

Svendborgsundbroen bliver nu genåbnet. Det skriver Fyns Politi på Twitter.

Teknikerne har ifølge politiet afsluttet deres undersøgelse.

Ærøfærgen sejlede mandag morgen ind i en pille ved broen over Svendborgsund, og det har givet store trafikale problemer.

Episoden fik myndighederne til at lukke for trafik over broen, der forbinder Tåsinge med Svendborg. Men nu er der altså atter åbent for overkørsel.

Sammenstødet skete omkring klokken 7.25 med 39 passagerer om bord. En af passagererne fik en hudafskrabning, men ellers er der ikke meldt om tilskadekomne.

"Tak for jeres tålmodighed", lyder det fra Fyns Politi på Twitter.

Oversigt

    Oversigt