I det fynske folks tjeneste

Svendsen: Behandling udenlands på eget ansvar

Drøner du over grænsen for at få en operation eller gå til lægen, så er det dit eget ansvar, hvis noget går galt.

Fra fredag kan danske patienter tage på sygehuset i alle EU-lande og blandt andet få foretaget simple operationer uden henvisning.

Men opstår der problemer, kan man ikke få hjælp i Danmark.

- Hvis man af egen fri vilje lader sig operere for et eller andet i udlandet, så gælder der ikke på samme måde erstatningslovgivning, som der gør i Danmark, fortæller Sundhedsudvalgsformand for Region Syddanmark, Poul Erik Svendsen.

Det danske sundhedssystem hjælper med at rette op, hvis der sker en fejlbehandling.

Men når det gælder erstatning, skal man klage i det land, man er blevet behandlet.

- Hvis der sker fejl, så er man afhængig af det forsikringssystem, der er i det land, man er blevet opereret i. Hvis de har sådan et offentligt, eller også kan man risikere, at man må foretage et privat søgsmål, siger Poul-Erik Svendsen.

Ved du noget? Så send os et tip