I det fynske folks tjeneste

Svensk angrebs-es til GOG

Den svenske landsholdsspiller, Linnea Torstenson har skrevet kontrakt med GOG Svendborg TGI, hvor hun begynder sommeren 2007.

Linnea Torstenson kommer fra det svenske liga-tophold Skövde HK og er fast på Sveriges landshold.

Den 23-årige angriber slog igennem til EM-slutrunden i Sverige, hvor hun blev svensk topscorer og imponerede med sit hårde skud fra distancen.

Hun har samtidig fysikken til at gøre en forskel i forsvaret udover at være en kompromisløs fighter.

- I betragtning af hendes unge alder er der yderligere udviklingspotentiale, siger Cheftræner, Jan Pytlick.