Svensk back til Bulldogs

27-årige Joakim Nettelbladt skal bringe øget fysik og power til backlinjen hos Odense Bulldogs.

Joakim Nettelbladt har de seneste fem sæsoner spillet hos sydsvenske Troja-Ljungby i Allsvenskan.

- Vi søgte efter en back, der spiller fysisk, tackler hårdt og gør livet surt for modstandernes forwards. Det har vi fundet i Joakim, som kommer fra en stærk liga. Han kan spille i alle situationer, spiller med stor passion og er god på den første pasning ud af zonen, som er så vigtig for at starte opspillet, udtaler cheftræner Brad Gratton.

Joakim Nettelbladt har underskrevet en kontrakt gældende for den kommende sæson, og er udlænding nummer tre i rækken efter forlængelsen med Anthony Aquino og canadiske Ryan McDonoughs underskrift.

- Selv kommer jeg til at bidrage med stenhårdt arbejde og energi. Jeg har fokus på defensiven først og fremmest, og betragter mig selv som en holdspiller. Jeg håber, at vi kommer til at kæmpe med i toppen, og jeg ser frem til at møde holdet og lære byen at kende, udtaler Joakim Nettelbladt.

Oversigt

    Oversigt