Global interesse for Odenses Fra Gade til By-projekt

Et væld af udenlandske delegationer har besøgt Odense for at bliver klogere på byfornyelsesprojektet. I dag gæster en gruppe svenske embedsfolk byen.

Der er enorm interesse i at blive klogere på hele projektet omkring lukningen af Thomas B. Thriges Gade.

Fra den 28. februar 2012 til den 20. april 2016 har Fra Gade til By-sekretariatet afholdt eller deltaget i ikke færre end 242 interessentmøder. Møderne er primært arrangeret på baggrund af henvendelser fra interesserede, men nogle er også arrangeret af sekretariatet selv.

Interessenterne spænder over offentlige institutioner samt uddannelsesinstitutioner, foreninger, frivillige organisationer, private virksomheder og udenlandske gæster. Interessentmøderne har alt i mellem fem og 400 tilhørere.

I den periode har der ud af 242 møder været 18 udenlandske delegationer og 23 dansk kommunale delegationer.

Og i dag var der så endnu en udenlandsk delegation på visit, da en gruppe embedsfolk fra Stockholms Stad besøgte Odense.

- De er jo nysgerrige på processen. Hvordan vi er kommet frem til det, vi gør, og hvordan vi løser det. Fordi alle, der arbejder med det, ved, at der er masser af udfordringe; trafikalt, bymæssigt, alle mulige meninger om hvad der er godt eller skidt og hvordan løsningerne skal være, siger Jette Flinch Nyrop, der er arkitekt og projektleder i bystrategisk stab i Odense Kommune.

De svenske gæster har blandt andet hørt oplæg om byudviklingsprojektet Fra Gade til By, hvorefter de så udstillingen om projektet Fra Gade til By i den røde infoboks.

Derudover har de set på selve projektet, ligesom de har set på en lang række af de nye byggeprojekter centralt i Odense.

Oversigt

    Oversigt