I det fynske folks tjeneste

Svensk popstjerne skal spille på Tinderbox

Veronica Maggio spillede på Roskilde Festival i 2015. Foto: Torben Christensen, Scanpix

Den svenske popstjerne Veronica Maggio, som i sommer aflyste sin koncert i Tusindårsskoven, forsøger endnu en gang at lægge vejen forbi Tinderbox, når hun til sommer skal spille i Odense.

Svenske Veronica Maggio, som står bag hittet "Måndagsbarn", spiller på årets Tinderbox i Odense fredag den 23. juni og vender forhåbentlig mandagshumøret til ægte weekend-stemning. 

I 2016 aflyste hun sin optræden i Tusindårsskoven, men i år er hun igen blevet budt "Välkommen in" og kan forhåbentlig synge "Jag kommer" ved dette års fynske festival, som afholdes for tredje gang den 22. - 24. juni.

- Lige så ærgerlige, vi var over Veronicas Maggios afbud sidste år, lige så meget er vi på toppen over, at vi nu kan offentliggøre, at hun kommer på årets festival, siger Morten Hopballe, som er pressetalsmand for Tinderbox. 

01:00

Video: Sune Jørgensen

Luk video

Veronica Maggio fik sit gennembrud i 2008 med singlen "Måndagsbarn", der var blandt top-ti på den danske singlehitliste.

Derudover har "Välkommen in", "Jag kommer", "Mitt hjärta blöder" og "Vi mot världen" også hittet på de danske playlister. Hendes seneste album, "Den första är alltid gratis", er fra 2016 og toppede albumhitlisten i Sverige.

Med offentliggørelsen af Veronica Maggios optræden har 36 ud af 60 navne fået plads på årets Tinderbox-plakat. De største hovednavne er The Killers, Kings of Leon, Lukas Graham og Pet Shop Boys. 

Ved du noget? Så send os et tip

FYN NU