Svinebranchen i krise

Milliardtab i den danske svinebranche truer flere tusinde landmænd på deres levebrød. Inden for de næste to år vil kun halvdelen af de danske svinebønder være tilbage, advarer Fionia Bank.

- Med mindre landmændene inden for meget kort tid opnår en markant indtjeningsforbedring, vil antallet af svinebrug blive reduceret til 2000-3000 mod henved 7000 i dag, siger vicedirektør Henrik Jeppesen, Fionia Bank til Fyens Stiftstidende.

Alene siden 2006 er der formentlig faldet 1000 svineproducenter fra, oplyser brancheorganisationen Dansk Svineproduktion.
 
Problemet i øjeblikket er, at for eksempel mange halvstore bedrifter kører med underskud i størrelsesordenen halvanden million kroner om året.

- Landmændene taber penge på alle de grise, som de vælger at sende til slagtning. Og det kan finansieringssiden ikke stiltiende se på i ret lang tid, siger Henrik Jeppesen.

Den, der ikke ejer meget jord og har haft mange år til at konsolidere sig, har ikke en friværdi, der kan sættes ind i forhold til at fortsætte driften.

Kritiske långivere

- Pengeinstitutterne begynder at kigge mere kritisk på, at landmanden gældsætter sig for at gå på arbejde, fremhæver den fynske bankchef.

Derfor, fortsætter han, vil man se, at kreditgiverne, pengeinstitutter,
realkredit og foderstofhandel, forholdsvis kynisk går ind og vurderer, hvem der er dygtig nok.

Fionia Bank har endnu ikke sendt en svineproducent på tvangsauktion, men banken har i flere tilfælde sagt nej til nogen, der ønskede at udvide deres kreditramme.
 
Formand Torben Bang, landboforeningen LandboFyn, Vissenbjerg, er ikke helt enig i bankdirektørens vurderinger:- Vi kan ikke
blive ved med at sætte 300-400 kroner til på hvert slagtesvin.
Det er nødvendigt at få vendt udviklingen inden årets udgang,
men det har jeg også tiltro til lykkes, siger Torben Bang.
Vicedirektøren hos Fionia Bank finder det påkrævet, at
noteringen sættes op inden udgangen af første halvår, men det
tror han ikke længere på vil ske. Derfor regner han med, at
strukturudviklingen vil accelerere.- Jeg kan ikke se de
prisstigninger, som Danish Crown har talt om, vil komme på de
udmeldte tidspunkter, siger han.

Landboforening optimistisk

Formand Torben Bang, landboforeningen LandboFyn, Vissenbjerg, er ikke helt enig i bankdirektørens vurderinger:

- Vi kan ikke blive ved med at sætte 300-400 kroner til på hvert slagtesvin. Det er nødvendigt at få vendt udviklingen inden årets udgang, men det har jeg også tiltro til lykkes, siger Torben Bang.

Oversigt

    Oversigt