Svømmeren Rikke Møller er Årets Fund

Den 20-årige svømmer Rikke Møller er blevet kåret til årets fund i 2009, hvor hun satte seks europarekorder og vandt guld ved EM på kortbane.

Seks europarekorder og et EM-guld blev tirsdag aften vekslet til prisen som Årets Fund, da den 20-årige svømmer Rikke Møller Pedersen vandt den traditionsrige pris, som første gang blev uddelt tilbage i 1929.

Inden 2009 var svømmeren ikke så kendt, men hun gjorde opmærksom på sig selv via flere europarekorder, og ved EM-på kortbane tidligere på måneden brød hun for alvor igennem, da hun
vandt guld på 200-meter brystsvømning. Og hun havde sandsynligvis fordoblet guldhøsten, hvis hun ikke var blevet diskvalificeret, da hun dagen efter forsøgte sig på den halve distance.

Det er Politiken, der sammen med Danmarks-Idræts-Forbund og Team Danmark, bestemmer, hvem der skal have prisen. Hendes nærmeste forfølgere var fodboldlandsholdsspilleren Simon Kjær og badmintonspilleren Christinna Pedersen.

Rikke Møller Pedersen efterfølger roeren Morten Jørgensen, der vandt prisen i 2008.

/ritzau/

Fakta om Årets Fund

Oversigt

    Oversigt