Syd- og Vestfyn ramt af snefygning

Der er hvidt over det meste af Fyn onsdag morgen, men værst ser det ud på Syd- og Vestfyn. Dagen igennem forventes 10-15 centimeter sne, nogle steder måske op til 20 cm, oplyser DMI. Allerede nu volder sneen problemer i trafikken.

-

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler snestorm for det sydligste Danmark onsdag.

Værst kommer det til at gå ud over trekantområdet. Dagen igennem forventes 10-15 centimeter sne, nogle steder måske op til 20 cm, oplyser DMI.

Onsdag morgen kunne de sydligste politikredse melde om fygninger, lukkede biveje og nedsat sigtbarhed.

Nord for Svendborg gled en bilist af vejen og ramte over i en modkørende sneplov. Bilisten slap dog ifølge politiet med en hjernerystelse.

Snefygningen betyder også forsinkelser for de regionale busruter. Fynbus kører onsdag morgen med 20-30 minutters forsinkelse.

Rute 825 Bogense-Assens er værst ramt og kan risikere at lukke, hvis der kommer mere sne på Nordvestfyn.

Bybusserne i Odense er også ramt af forsinkelser og det samme gælder togtrafikken over Fyn.

Oversigt

    Oversigt