I det fynske folks tjeneste

Syddanmark får højst fem akutsygehuse

Seks akutsygehuse er for mange til Region Syddanmark. Det er meldingen fra et flertal af regionspolitikerne.

Odense og Esbjerg beholder akutsygehuse.

Ifølge Bent Poulsen, der er næstformand i regionens akutudvalg, har forhandlingerne indtil nu afsløret, at tanken om seks akutsygehuse i regionen ikke er aktuel.

- Flertallet af de politiske partier ønsker fire eller fem akutsygehuse i regionen, og dermed kan vi også leve op til Sundhedsstyrelsens krav om minimum 200.000 mennesker pr. akutsygehus, siger Bent Poulsen til Ritzau.

Embedsmændene har givet politikerne i alt 10 forskellige modeller at beslutte sig ud fra, og nu er modellerne med seks akutsygehuse altså ude.

Først i næste uge begynder forhandlingerne om, hvor akutsygehusene skal ligge, men ifølge Bent Poulsen ligger det fast, at Odense og Esbjerg bliver akutsygehuse.