Syddanmark hårdest ramt af langtidsledighed

Antallet af langtidsledige i Danmark er tredoblet til 35.000 i løbet af det seneste år. I Syddanmark ser det endnu værre ud. Her er antallet firedoblet.

Syddanmark er hårdest ramt af langtidsledighed. For mens langtidsledigheden er tredoblet til 35.000 på landsplan over det seneste år, er antallet i Syddanmark firedoblet, skriver Jydske Vestkysten.

Det er dog jyderne, der hovedsaglig er skyld i de alarmenrende tal. På blot et år er antallet af langtidsledige i Sydjylland firedoblet fra 905 personer i april 2009 til 3910 i april 2010.

Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der endnu ikke er offentliggjort.

Stigningen i Sydjylland ligger sammen med en stigning i Vestjylland højere end i resten af landet.

- Erhvervsstrukturen i området betyder, at finanskrisen har ramt hårdt. Det kan mærkes, når store industrivirksomheder har det svært og må fyre mange, siger Mie Dahlskov Pihl, privatøkonom i AE, til avisen.

Oversigt

    Oversigt