Syddanmark klar til katastrofen

Hvis der skulle ske større ulykker med mange tilskadekomne, så har Region Syddanmark nu en frisk plan klar for hvordan beredskabet skal fungerer.

Er der blod nok i blodbanken, hvis der sker en større katastrofe? Og hvordan skal politi og sygehusvæsen samarbejde i en større krisesituation? Det er nogle af de spørgsmål, Region Syddanmarks nye beredskabsplan giver svar på.

- Formålet med beredskabsplanen er, at vi som region skal kunne håndtere de daglige ambulancekørsler og behandlinger på sygehusene, men samtidig have en plan klar, så vi kan håndtere store ekstraordinære hændelser med mange syge eller tilskadekommende, siger Thyge Nielsen (V), formand for Akut- og Ø-udvalget i Region Syddanmark.

Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde en samlet beredskabplan, og i den nye plan er der sket en del ændringer i forhold til beredskabsplanen fra 2009. Nu har beredskabsplanen mere fokus på forebyggelse, og samtidig er der lavet planer for håndtering af it-nedbrud, så sygehusenes udstyr kan køre videre i en katastrofesituation.

- Med planen har Region Syddanmark fastlagt linjerne for, hvordan beredskabet skal være - både i hverdagen og ved større ulykker, som kræver en koordineret indsats mellem for eksempel politi og sundhedsvæsen. Det har allerede vist sig, at beredskabet har fungeret i praksis ved store ulykker, som f. eks. fyrværkeriulykken i Seest eller traktorbusulykken på Mandø, siger Thyge Nielsen.

Beredskabsplanen består af en tre elementer: en krisestyringsorganisation, der står for kommunikation og samarbejdet, en indsatsplan, der fastlægger hvordan beredskabet skal håndtere en katastrofe og endelig en planlægningsdel, der består af en uddannelser og øvelser for blandt andet læger og sygeplejersker.

Oversigt

    Oversigt