Syddanmark mangler bloddonorer

Region Syddanmark mangler bloddonorer. Ny kampagne skal skaffe 2.200 donorer.

Ved årsskiftet var antallet af bloddonorer i Syddanmark faldet til 47.708. Det er 1.518 færre bloddonorer end året før, og på grund af alder vil flere falde fra.

Blodet er livsvigtigt og bruges bl.a. i behandlingen af kræftpatienter. Blodet bruges også ved ulykker, operationer og forskellige sygdomme i kroppens kredsløb.

- Hvis vi ikke laver bloddonorkampagnen kan Region Syddanmark ende med ikke at være selvforsynende. Og som ansvarlige kan vi selvfølgelig ikke tillade, at vi kommer så langt ud, at patienter er i fare, fordi de ikke får blod, siger ledende overlæge Jørgen Georgsen fra Odense Universitetshospital.

Med kampagnen "Giv blod - giv liv" vil Region Syddanmark forsøge at nå ud til alle grupper af befolkningen.

Der er bl.a. lavet tv-spot til YouTube og mulighed for tilmelding via Facebook og MySpace.

Der er også indspillet en bloddonorsang "Kun et lillebitte stik" af Gorm Buhl Sarning, der tidligere har medvirket i Dansk Melodi Grandprix.

Kampagnen bliver indledt onsdag 3. september ved et arragnement i blodbanken på Odense Universitetshospital.

www.givblod-givliv.dk

Fakta

Oversigt

    Oversigt