I det fynske folks tjeneste

Syddansk psykiatri er effektiv

Psykiatrien i Region Syddanmark behandler flere børn og unge for færre penge end de øvrige regioner.

I 2008 var 169 børn og unge pr. 10.000 indbyggere i psykiatrisk behandling i Region Syddanmark.

Gennemsnittet for hele landet var 130.

De fire børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger behandlede 24.126 patienter i 2008 mod 23.964 i 2007.

Det viser en nøgletalsrapport, udarbejdet af regionen.

Den viser også, at Region Syddanmark brugte 37.000 kr. pr. borger i behandling i 2008. Gennemsnittet for alle regioner er 56.000 kr.