I det fynske folks tjeneste

Syddansk Universitet får topplacering

Syddansk Universitet ligger nummer to på en rangliste over danske universiteter, som dagbladet Børsen har lavet.

Ranglisten Børsen University Scorecard bygger på en række indikatorer, som i følge Børsen kaster nyt lys over kvaliteten af dansk forskning og de videregående uddannelser.

Nummer et på listen er Danmarks Tekniske Universitet fulgt af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Børsen skriver at vinderne er markant mere forskningstunge end de universiteter, der valgte ikke at deltage i fusionsbølgen.

De har betydeligt større international gennemslagskraft og synlighed, højere kvalitet i undervisningen og generelt en bedre økonomi end undersøgelsens tabere.

RUC ligger i bunden af listen sammen med IT Universitetet og Copenhagen Business School.