Syddansk Universitet frygter fyringer

En grønthøster over uddannelsessystemtet siger SDU-rektor om regeringens genopretningsplan.

Syddansk Universitet skal spare ti procent. Det betyder en årlig besparelse på 200 millioner kroner efter år 2013.

- Hvis vi ikke får talt regeringen og Folketinget til fornuft i den her sag, så risikerer vi på forholdsvis kort sigt at skulle reducere i personalet, siger Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet til TV2/Fyn.

Uddannelsesinstitutionerne i Danmark skal sammenlagt spare 2,3 milliarder kroner.

- Det er kortsigtet at spare på det, vi skal leve af i fremtiden. Det der sker i øjeblikket, det er, at man forsøger at tilgodese sådan en som mig, fremfor mine børn og børnebørn, siger Jens Oddershede.

 

Oversigt

    Oversigt