Syddanskere glade for hverdagen

90 procent af syddanskerne kan godt lide hverdagen, viser en ny undersøgelse.

I en undersøgelse af hverdagen i det syddanske borgerpanel viser det sig, at syddanskere fylder hverdagen med de ting, de kan lide.

1084 syddanskere er blevet spurgt, og 90 procent synes faktisk, at de har mulighed for at gøre det, de gerne vil i hverdagen.

- Det er interessant viden, siger Lasse Krull (K), der er formand for Udvalget for Den Regionale Udviklingsplan.

- Den Regionale Udviklingsplan er sat i verden for at gøre livet bedre i Syddanmark under titlen Det Gode Liv. For at gøre det skal vi vide, hvad der kan gøres bedre, siger han.

31 pct. kan ikke ændre hverdagen

Syddanskerne er generelt tilfredse med deres hverdag, men en tredjedel af syddanskerne gælder svarer, at de ikke kan se et alternativ.

31 procent mener ikke, at de inden for det næste år kan ændre på hverdagen.

- Det er meget interessant og et af de steder, hvor vi kan gå ind og se, om vi kan gøre noget, siger Lasse Krull.

Undersøgelsen viser, at syddanskere er glade for hverdagen, men nogle vil gerne have endnu mere tid til familie, venner og fritidsaktiviteter. De nævner arbejdet og daglige pligter som begrænsninger.

- Vi kan opfordre arbejdsmarkedets parter til at se på balancen med hjemmelivet og på samme tid se, om vi kan skabe rammerne for et mere fleksibelt samfund, når det kommer til børnepasning og lignende, siger Lasse Krull.

Han mener også, at virksomheder kan få glæde af at skabe fleksible rammer.

Oversigt

    Oversigt