Syddanskere skal snakke tysk

Herzlich Willkommen! Regionsborgmester kigger mod Tyskland i håbet om at skabe vækst i Syddanmark

Tysk og engelsk bliver fremover vigtige sprog for borgerne i Syddanmark. For hvis det står til regionsborgmesteren, skal området hente ny arbejdskraft og tiltrække nye virksomheder fra Tyskland.

Det er vigtigt for regionens fremtidige vækst, mener Carl Holst (V), regionsborgmester i Syddanmark.

- De har arbejdskraften, vi har ledigheden, og det skal der laves om på. Derfor skal Syddanmark være attraktiv for udenlandsk arbejdskraft, virksomheder og forskere, siger han, og fremhæver Kolding som en kommune, der allerede er god til det.

- Kolding har haft succes med at få fat i tyskerne og de erfaringer kan vi bruge i hele regionen, siger Carl Holst.

Regionens fremtid blev drøftet på en konference tirsdag i Billund.

Oversigt

    Oversigt