I det fynske folks tjeneste

Sydfynsk ålegræs: Verdens bedste i kampen mod CO2

En undersøisk eng af ålegræs i en bugt ved Thurø er bedst i verden til at optage og begrave kulstof. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet.

Ålegræs. Det ser ikke ud af meget - men det er super effektivt i kampen mod CO2-udslip. Foto: Mogens Ladegaard / Scanpix

Foto: Troels Lange

Ålegræs set fra en drone 20 meter oppe Foto: Troels Lange

1 af 3

Ålegræs. Du har måske ikke hørt om det før - men de undersøiske græsser har en helt fantastisk evne til at bremse CO2-udslip.

Og det er en særlig eftertragtet evne i en tid, hvor miljøfolk, forskere og politikere jagter ideer til, hvordan man nedbringer udledningen af CO2 til atmosfæren. 

Der findes undersøiske enge, som optager og lejrer CO2, mange steder i verden. Men intet andet sted gør det lige så effektivt som ålegræs-engen i den sydfynske bugt Thurøbund.

- Området er beskyttet for vind og strøm, så græsset holder selv på bladene. Forholdene gør, at der lejres cirka ti gange mere CO2 end gennemsnittet, siger Marianne Holmer, institutleder af Biologisk Institut på SDU.

Suverænt CO2-lager

I Thurøbund lejres der cirka 27.000 gram kulstof pr. kvadratmeter. Det er klart det højeste niveau, forskerne har fundet. Andre steder i verden kommer tallet ikke over 11.000 gram pr. kvadratmeter.

Læs også Drivhuseffekten anno 1990: Da køerne skulle have prop i

- Ålegræs binder CO2, når det vokser. Når det så taber bladene, bliver kulstof begravet i havbunden i stedet for at komme op i atmosfæren, siger Marianne Holmer.

Græsengene er derfor meget vigtige i kampen mod udledning af CO2.

- Det er svært at forudsige, hvad potentialet er. Men havgræs-enge generelt binder 18 procent af alt kulstof, som lejres i havene, så de er meget vigtige, siger Marianne Holmer.

Ålegræs er vigtig for at bekæmpe CO2-udslip Foto: SDU

 

Reetablering i Odense Fjord

Biologisk Institut er netop nu igang med et projekt i Odense Fjord, hvor de forsøger at reetablere ålegræsset. Her har de nemlig mistet stort set alt ålegræs i de senere år.

Onsdag aften afholder sejlklubben i Otterup et foredrag om forsøget, hvor blandt andet lektor ved Biologisk Institut, Mogens Flindt deltager. Tilmeldingerne er strømmet ind, og arrangøren glæder sig til at høre om projektet.

- Vi har længe gået og snakket om, at fjorden tidligere var fuld af ålegræs. Nu er det væk, så folk er spændt på at høre om reetableringen, siger Erik Hansen, formand for Sejlklubben Egensedybet.

Du kan se mere om ålegræs og reetableringen af Odense Fjord på TV 2/ FYNs Nyhedskanalen klokken 18.45.

På globalt plan har jorden mistet anslået 29 procent af de havgræsenge, der fandtes i 1879. I Danmark er der ifølge forskere på SDU forsvundet 80-90 procent siden 1930erne.

Hvad er ålegræs?

  • Ålegræs og andre havgræsser er havets enge.
  • Ålegræs og andre havgræsser er blomsterplanter (ikke tang) – så de har blomster, blade og rødder som planter på land.
  • Ålegræs sætter skud med bundter af 3-7 græsagtige blade fra jordstængler med rødder, som kan danne et tæt net i havbunden.
  • Planterne virker som partikelfilter og bidrager dermed til at holde vandet klart samtidig med, at de lagrer kulstof og tilbageholder næringssalte.
  • På trods af deres store udbredelse og deres vigtige funktioner er havgræsser dog ukendte for de fleste, fordi de vokser skjult under havets overflade.
Kilde: Novagrass