I det fynske folks tjeneste

Sydfynsk ø solgt for millionbeløb

03:56

Den sydfynske ø Siø er blevet solgt til til en fynsk erhvervsmand efter at have været i privateje siden 1921. Video: Thomas Greve

Den sydfynske ø Siø har skiftet ejer efter at have været i privateje siden 1921. Den tidligere ejer Jørgen Pedersen har solgt Siø til den fynske erhvervsmand og landmand Kurt Poulsen.

Siden sommeren 2015 har Siø været til salg. Prisen lød i første omgang på 39 millioner kroner for den 132 hektar store ø, men salget trak ud, og derfor blev prisen i januar 2017 sat ned med seks en halv million kroner, skriver Fyns Amts Avis.

Nu er øen solgt, oplyser indehaver af Landbrugsmæglerne, Svend-Åge Bruun til avisen, men han vil ikke ud med, hvor meget øen er blevet solgt for.

Siøs sælger, landmand Jørgen Pedersen, vil heller ikke ud med, hvad han har fået for øen, men til Fyns Amts Avis siger han, at Siø er solgt til den fynske erhvervsmand og landmand, Kurt Poulsen. 

Læs også Siø sat til salg

- Næ, det vil jeg ikke svare på. Det er sagen uvedkommende. Men efter nogle forhandlinger har vi fået enderne til at hænge sammen, siger Jørgen Pedersen til avisen.

Kurt Poulsen bekræfter over for Fyns Amts Avis, at han har købt Siø med tilhørende 20 hektar jord på Tåsinge.

Siø, med tilhørende gård og stuehus, blev overtaget ved årsskiftet, og derudover følger i alt syv udlejningshuse, gårdens stuehus og to lejligheder med.

Siø har været i familien Pedersens eje siden 1921. Hver dag passerer mange mennesker øen på vej til eller fra Langeland. I droneoptagelserne øverst i artiklen har du mulighed for at se, hvordan den lille ø ser ud fra luften.

Ved du noget? Så send os et tip